Lagersalg og gode tilbud

Der er mange penge at spare på lagersalg.  Mange af de største mærker inden for tekstil- og møbelindustrien slår gode tilbud op til lagersalg, men mindre virksomheder og kreative håndværkere kan også drage stor fordel af, at sætte en stand op til lagersalg. Her vrimler det nemlig med nysgerrige blikke, på udkig efter gode og yderst uundværlige tilbud og det er derfor ikke helt tosset at præsentere sin niche for et oprigtigt livsstilsinteresseret publikum.

Der er lagersalg at finde over hele Danmark og som oftest ligeledes hele året rundt. Dog er der flest lagersalg at finde i de køligere måneder, tidligt efterår til tidligt forår, hvor folk helst fortrækker indenfor. I september er det famøse skel i modeverdenen, der definerer overgangen fra forår- og sommermoden og får designere og modeller til at trække i vintertøjet på catwalken. Hermed kan de store mærker kommer af med forrige sæsons sidste tekstiler og tage i mod den nye sæson med kyshånd.

Typisk bliver de afholdt i store messe- eller konferencebygninger eller lagerhaller, hvor der er højt til loftet og plads til mange boder og sælgere, samt ikke mindst nysgerrige blikke. For ofte er der proppet med mennesker til lagersalg, men det er ikke så underligt. Der er nemlig rigtig mange penge at spare, ved at gå på lagersalg, hvad enten det er i jagten på en ny sofa eller et par støvler. Ofte kan du finde store mærker, der sælger ud af sidste kvartals kollektion eller gode tilbud på spritnye kollektionsprøver, som dog ofte findes i et begrænset udvalg af størrelser.

Hold dig opdateret

Vil du gerne være på forkant med det næste lagersalg, er det en god ide at holde sig opdateret. Det kan enten være via internetannoncer, i avisen, lokale opslagstavler, radioreklamer eller nyhedsbreve. Ofte er der ligeledes rabatter at score på indgangsbillet eller også er der mulighed for at komme ind før dørene reelt set åbnes, og man kan dermed få fingre i mange af de mere eftertragtede produkter før alle andre.

Hos mange brands kan du tilmelde dig deres nyhedsbrev, der ligeledes oplyser om hvornår de holder deres eget lagersalg eller deltager i en andens virksomheds lignende foretagende. Derudover findes der tonsvis af guides på internettet, der beretter om, hvor det næste lagersalg er i netop din by.

Desuden er det en rigtig god idé altid at medbringe kontanter, da det er de færreste forhandlere der på lagersalg tager kreditkort.